Til Wivegård hørte en del udhuse med forskellig funktion dels for landbruget, dels for husholdningen.
Vesterhuset (æ vesterhus)
(den vestre længe) bestod af flere rum:
Vognport
oprindelig med plads til hestevogne. 2 porte med indkørsel fra gårdspladsen.
Rullestuen
Fra vognporten var der indgang til rullestuen (hvor man rullede tøj på en stor rulle).
Huggehuset
Fra vognporte var der også adgang til huggehuset (æ hohus – værkstedet).
Huggehuset var ….. det blev brugt til ……
Se link til “huggehus” på Wikipedia HER
Fra huggehuset var der adgang til et gennemgangsrum.
Gennemgangsrum
Herfra var der adgang til saltbaljekammeret.
Der var en dør fra gennemgangsrummet ud til den vestre port.
Saltbaljekammeret
I saltbaljekammeret saltede man kød og flæsk, og her opbevarede man konserverede madvarer (saltet kød samt syltet og henkogt frugt og grønsager). Saltbaljekammeret havde forsænket, lerstampet gulv.
Brændselskammeret
Det vestre hus havde en rundet gavl mod nord fra gårdspladsen ind mod baggården. I denne runding var der en dør ind til brændselskammeret, hvor der blev opbevaret kul, koks og brænde. Kul og koks til kakkelovnene og brænde til komfur og gruekedlen. (Husk “tørvekassen” i et andet afsnit!).
Ovenover døren ind til brændselskammeret var der en lem ind til brændselsloftet.
Når vognmanden kom med koks, blev koksen læsset (i sække eller i løs vægt???)
op gennem lemmen og lagt på loftet.
Lige ved døren og lemmen var der en bred dør, som man kunne lukke, så der blev lukket af fra gårdsplads til baggård (hvorfor ??)
Denne dør stod som regel åben, men man kunne klatre op ad døren og herfra komme op til lemmen og ind på brændselsloftet. Peter og jeg havde forbud mod at kravle op på brændselsloftet – derfor havde det en vis tiltrækning at gøre det.
Jeg var engang deroppe, og det kneb at komme ned igen. Jeg så pludselig, hvor langt der var ned, og jeg kunne ikke nå ned til næste “liste” på døren, hvor der var fodfæste. Jeg tror jeg fik overbalance og faldt ned på brostenene.
Husker ikke hvordan jeg landede, men husker at det gjorde forfærdelig ondt i min næse i meget lang tid derefter – sandsynligvis havde jeg forstuvet næsen. Det var der naturligvis ingen der fik at vide.
Da vi fik gaskomfur, i 196?? var der ikke længere brug for brændsel til komfur og gruekedel.
Da vi fik oliefyr (i 1967 ??) var der ikke længere brug for kul og koks. Rummet blev dog ved med at fungere som brændselskammer, idet olietanken blev installeret i rummet (ved nordvæggen). Herfra blev olien ledt (hvordan?) ind til oliefyret, der stod i bryggerset i stuehusbygningen.
I brændselskammeret opbevarede vi også haveredskaber: hakker (som også blev brugt til at hakke roer i roetiden), river, skuffejern, spader, havegreb m.v.
Herinde stod også cykler (min mors, Peters og min). Min fars cykel stod i den gamle hestestald (som – da jeg var barn – fungerede som værksted).
Dasset
I den vestre længe befandt sig også dasset (æ gammel wc). Dasset var i funktion indtil ca. 1955 ??…., da Wivegård fik indlagt (vand? og) ? , installeret badeværelse med vandskyllende toilet i stuehuset.
Da Anna og Gregers ventede småfolk (mig), besluttede min farmor Sanne, at nu skulle der installeres badeværelse.
Da Wivegård i 1842 (mange år efter udskiftningen) blev udflyttet til gårdens marker, blev Vesterhuset genbygget af de oprindeilge materialer.
Se link til Kulturstyrelsens hjemmeside om arkitektur og byggeskik på landet før 1930 – samt om udskiftningen HER
Det lille hus mod vest (æ lille swinhus)
Traktorskuret
Maskinhuset
Motorhuset (der senere blev konverteret til lysthus)